tirsdag den 4. august 2015

Den Lille's fødsel

Her kommer en fødselsberetning af Den Lille's fødsel (Ella) hvis du vil læse om min første fødsel af Divaen, kan den læses lige Her. Det har været 2 vidt forskellig fødsler, men begge rigtig gode oplevelser. 

Lykken var stor, da vi endnu engang stod med en positiv graviditetstest i hånden, lige efter jeg var stoppet med at tage p-piller.
 Igennem hele graviditeten, havde jeg det ret godt, bortset fra et par små skavanker. Jeg blev fulgt lidt ekstra tæt, da jeg har fået lavt stoftskifte efter jeg havde været gravid med Divaen. Derfor fik jeg taget blodprøver hver. 4 uge og blev løbende øget i medicin. Jeg fik også et par ekstra vækstscanninger for at se om baby voksede som den skulle.
 Under hele graviditeten havde jeg en ustyrlig trang til søde sager, hvilket betød at jeg gennem graviditeten tog 25 kg på, jeg mangler stadig at smide 10 af dem, men hver ting til sin tid:-)





Optil terminsdagen var jeg ret aktiv, fik gået mange kilometer og tog ikke specielt hensyn til at jeg var højgravid, jeg var nok lidt bange for at gå over tid igen og ville gerne fremskynde processen. 
Jeg når til terminsdatoen, som er d. 17-07-2013 og der sker ingenting, ikke det mindste tegn på, at noget skullle ske.
 Om aftnen sidder jeg i sofaen sammen med min mand og ser lidt fjernsyn, lige pludselig mærkes det som om, der kommer en enkelt vee og manden kigger på mig.... Er det nu? Vi sidder lidt og afventet og derefter sker der vitterligt intet. Vi beslutter os for at gå i seng, så vi begge kan få noget søvn, hvis nu... Der skulle ske noget i løbet af natten. 
Jeg vågner op næste morgen og vi har alle sovet fantastisk, klokken er vel omkring 7:30 og jeg ligger og surmuler i sengen over, at der ikke er kommet veer i løbet af natten. Vi står alle op og jeg går en tur på toilettet, hvor jeg opdager, at jeg er begyndt at bløde en lille smule, derfor beslutter jeg mig for at gå i bad, men jeg render frem og tilbage mellem badet og toilettet, fordi jeg hele tiden føler jeg skal tisse.
 Vi beslutter os for, at min mand skal få afleveret Divaen i gæstedagpleje og så kan vi lige se tiden an.


 Imens han er væk, kan jeg godt mærke, at der er begyndt at komme veer og jeg kan slet ikke overskue andet, end at ligge mig ind i sengen igen. Da min mand kommer tilbage, aftaler vi at han lige skal køre ud for at hente lidt morgenmad og købe hundemad til hundende, det var vi nemlig løbet tør for. Jeg føler virkelig han er væk i lang tid og imellemtiden når jeg at ringe til vores jordemoder. Jeg var nemlig så heldig, at være med i kendt jordemoderordning, så vi på forhånd kendte 3 jordemødre og en af dem ville være med til fødslen. Jeg får fat på jordemoderen, som har vagt og vi aftaler at jeg lige afventer og ser hvad der sker, men lige efter jeg har lagt på, føler jeg vireklig at veerne tager til og nu gør det så ondt, at jeg meget gerne vil afsted på sygehuset. Jeg ringer derfor til manden, for at spørge hvor han bliver af... Han var heldigvis på vej hjem, men havde lige været ude for at vaske bilen også... Ved ikke lige hvad han har tænkt på:-) 

Vi tager den 30 minutter lange tur til sygehuset, hvor jeg nærmest føler jeg har veer konstant. Da vi ankommer møder vi vores jordemoder, som viser os ind på en fødestue, her er klokken omkring 10:50, jeg bliver undersøgt og er ca. 3 cm åben. Jeg kan huske jeg tænker F..., så er der jo mega lang vej endnu., jeg trækker vejret så dybt, at hele kroppen snurrer rund og er lidt bange for at skulle besvime. 
Jeg vil, rigtig gerne en tur i badekar, så det bliver fyldt op. Det virkede som en rigtig skøn smertelindring ved min første fødsel, så det var et stort ønske igen.
 Jeg kommer ned i det varme vand og det virker bare med det samme på mine smerter. Her kan jeg virkelig arbejde med veerne. Jeg føler der kun går 10 minutter, der har jo nok gået længere tid, men jeg har ingen tidshorisont, men allerede der føler jeg en pressetrang, som jeg informerer jordemoderne om, hun giver mig lov til at presse uden at undersøge mig først. Jeg husker ikke hvor mange presseveer jeg har, men kort tid efter, føder jeg Ellla, hun er endu pakket ind i fosterhinden (sejersskjorte) , som jordemoderne prikker hul på og derefter kommer hun op på mit bryst. Det første jeg siger er bare: hvor er hun lille - hvorefter jordemoderne siger, hun har en helt almidelig  Størrelse. 
Kort tid efter hun er født, bliver navlesnoren klippet og min mand får lov til at holde Ella imens jeg kommer op af karret og over på en seng, hvor jeg skal føde moderkagen.

Det var virkelig en fantastisk følelse at føde i vand og det  kan bestemt anbefales. 

Ella blev født 13:01
Vægt: 2820
50 cm. 





Hendes mellemnavn er Victoria, da hun blev født i sejrsskjorte. Det er sjældent det sker og i gamle dage, blev børn derfor kaldt enten Victor eller Victoria, da  det var en sejr = victory 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

har i brug for at komme i kontakt med mig, kan i altid sende mig e en mail: Divaenogdenlille@gmail.com